Ny forretningsidé: Han henter dit brugte porno

Engang før Internettets æra levede pornografien et helt andet liv, end det gør i dag. Enhver sund dreng eller mand prøvede i det skjulte at indsamle pornografi i form af magasiner og eventuelt et VHS-bånd eller lignende. Det er næsten slut, magasinerne er væk, og købte fysiske pornofilm er en saga blot. Det betyder, at der pludselig åbner sig nye forretningsmuligheder, ikke bare på nettet med at sørge for porno til onanilystne ungersvende, men også forretninger i diskret at skaffe fysiske pornoprodukter af vejen, hvis f.eks. døde slægtninge efterlader store samlinger man ikke bare sådan lige kan slippe af med.

Lad os sige, at din far er død, og til din store overraskelse finder du hans enorme pornosamling skjult i et skab. Det er måske lidt for flovt at fortælle din mor eller bare smide det hele ud i en gennemsigtig pose til storskrald? I London blev firmaet Webuyanyporn grundlagt for ni måneder siden netop for at håndtere sådanne vanskelige situationer. “Den generation af mænd, der lige i øjeblikket synger på sidste vers, de har været tilbøjelige til at gemme magasiner fra 1970’erne og 1980’erne, normale magasiner af høj kvalitet – Playboys, Penthouse,” fortæller virksomhedens ejer Dave, der helst ikke vil have sit efternavn ud til den brede befolkning.
“Der er masser af porno, der bare ligger og flyder rundt omkring på folks lofter, i haveskure eller under deres senge. Der ligger porno overalt. ”
Hvis man opdager, at der ligger en bunke uønsket pornografi, kan man ringe til den 55-årige virksomhedsejer, der kommer ud til dig i en umærket varebil og tager magasiner, VHS-bånd og plakater med sig. Dave betaler endda kontant for bunkerne af porno. Enten ødelægger han materialet eller også sælger han det i sin butik “Ram Books”, der regnes for at være det bedste sted for samlere af bizarre og erotiske magasiner.

Kunderne skal gøres tilfredse

Selvom virksomheden kun har kørt i mindre end et år, har Webuyanyporn mange tilfredse kunder.

Freddy, som heller ikke ønsker sit efternavn offentliggjort, henvendte sig til virksomheden, da hans far døde.
“Min søster var i gang med at rydde huset, da hun opdagede min fars pornosamling,”fortæller han.
“Der var ikke noget af umiddelbar værdi, bare nogle helt almindelige magasiner, men min søster blev flov og tænkte, at min mor ville blive ked af det, hvis hun fik nys om det.”

Mindst et medlem af kirken har også bedt virksomheden at hjælpe lidt til.

“Jeg fik et opkald fra en præst på sydkysten, jeg kan selvfølgelig ikke fortælle hvor. Hans kirke havde nogle huse, hvor der bor ældre mennesker. En af de gamle mandlige beboere døde og efterlod en masse magasiner,”fortæller Dave, der har været i branchen i omkring 40 år.
“Jeg betalte ham gode penge for magasinerne og pengene gik til den ældre beboers begravelse.”

Ud over at give en praktisk service er Webuyanyporn også en lukrativ forretning, men Dave sender alligevel sine tanker tilbage til før Internettets tid, hvor pornografien var langt mindre grafisk.
“Da jeg voksede op, var jeg heldig, hvis jeg kunne læse i et Mayfair eller Playboy,” forklarer han. “Nu, med et klik på en telefon, kan du se den mest uhyrlige pornografi. Det har ødelagt mange ting omkring pornografien, det har fjernet mystikken, overraskelsen og den glamour, der før var forbundet med de store magasiner.”
Dave ved godt, at hans virksomhed vil være forældet om 30 år, idet folk er stoppet med at købe magasiner og finder deres porno online i stedet.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *