Det er ikke nogen hemmelighed, at sexting ofte har ført til ødelagte karrierer og anholdelser, men sexting i sig selv er på ingen måde ulovligt. Så længe begge deltagere er voksne og enige om præmissen, så er det faktisk ifølge en undersøgelse, der blev præsenteret i sidste weekend på årlige kongres i “American Psychological Association” en god måde at opbygge et sundt og vedvarende forhold på.

Det lyder måske indlysende, men langt det meste forskning omkring sexting har fokuseret på de mulige negative virkninger, det kan have for teenagere (denne forskning har forøvrigt ikke fundet beviser på, at sexting har nogen sammenhæng med risikofyldt seksuel adfærd). Emily Stasko, en ph.d.-studerende ved Drexel University, og hendes rådgiver, psykolog Pamela Geller, ville gerne efterprøve, hvilken rolle sexting spiller for de forhold voksne indgår i.

Undersøgelsen byggede på et spørgeskema, der inkluderede 870 heteroseksuelle mænd og kvinder i alderen 18-82. Her blev de spurgt om deres adfærd i forbindelse med sexting, deres tilfredshed med deres romantiske relationer og deres seksuelle tilfredsstillelse. Undersøgelsen viste, at næsten alle (88% af respondenterne) havde sendt eller modtaget en besked med seksuelt indhold over internettet på et tidspunkt i deres liv. De fleste af de mennesker, der blev spurgt – 82% – havde sendt eller fået en besked med seksuelt indhold i løbet af det forgangne år. Det var lige så sandsynligt, at kvinder ville sende “sexts” som mænd.

Indtil nu har Stasko og Geller kun analyseret dele af deres data, så de ikke kan endnu ikke fortælle, om nogle mennesker er mere tilbøjelig til at sende deres partnere erotisk stimulerende billeder end andre. Men deres undersøgelser har vist, at voksne ofte ser sexting som en vigtig del af deres forhold. Der er generelt en større tilfredshed med parforholdet, når en person ser frem til at udveksle nogle pirrende tekster med sin partner. Derfor har hyppig sexting en direkte sammenhæng med en større tilfredshed med forholdet.

“Ikke alle former for sexting er lige effektiv. Ligesom de fleste typer af kommunikation, så betyder indhold og hensigt rigtig meget, “fortæller Stasko. Hun håber, at hendes forskning kan anvendes i forbindelse med parterapi, ved at finde ud af, om (og eventuelt hvornår) sexting kan bruges til at forbedre parforholdes intimitet. Du skal dog være klar over, at folk kan have meget forskellige opfattelser af, hvad de synes er ophidsende, så du gør klogt i at sikre, at din partner rent faktisk ønsker at læse dine meget eksplicitte planer for aftenen.