Sidste uges skandale med hævnprutter har fået det danske datingsite Sugardaters til at overveje deres position på det svenske marked. Ifølge svensk lovgivning er der en reel risiko for, at datingsitet kan blive dømt skyldig i flatulent meddelagtighed, og det vil Sugardaters for alt i verden undgå. Derfor har de fra og med i går indført et nyt søgekriterie på sitet.

En omgående succes

Selvom Sugardaters har oplevet fin succes på det svenske marked, så har svenskerne slet ikke taget så godt imod konceptet, som danskerne, og det har givet grå hår i hovedet på den svenske marketingschef Karin Agner: ”Det er først nu, vi forstår, at svenske sugarbabes sandsynligvis har haft problemer med flatulente sugardaddys”, fortæller Karin Agner, der understreger at det nye filtersystem, der kan sortere storpruttende sugardaddys fra allerede er en stor succes. Alene i går blev der lavet 3.000 svenske søgninger på mænd, der sværger, at de ikke hyggefiser eller lukker ildelugtende luft ud i selskab med kvinder.

Men er det lovligt

Den svenske ligestillingsadvokat Bing Arnasson tror dog, at Sugardaters kan komme i problemer med et sådan filter: ”Ved at lave et såkaldt pruttefilter, så diskriminerer man overfor farvede mennesker, idet prutter jo associeres med brune nuancer.”, forklarer Bing Arnasson, der også foreslår, hvordan man holder sig indenfor svensk lovgivning: ”I stedet for at kalde det et pruttefilter, så kunne man kalde det for et vindfilter, så holder vi os på lovens smalle sti.”

Medejer af Sugardaters Rasmus Hjulgaard forstår ikke, at pruttefilteret kan være ulovligt: ”Men der er jo så meget, vi ikke forstår. Lige nu glæder vi os bare over, at svenske sugarbabes kan søge efter søde ikke-pruttende mænd, som ikke støder svenske kvinders retsfølelse. For det kan vi slet ikke arbejde med hos Sugardaters.”

Prutteanmeldelser og brune profilbillederne

Udover søgefilteret planlægger Sugardaters at indføre en anmeldelsesknap, hvor pigerne kan anmelde prutter. Herefter bliver farven på mændenes profilbillede mere og mere brunt afhængigt af antallet af anmeldelser, så profilbilledet alene kan fortælle, om manden er flatulerende. En svensk sugardaddy, der selv har sat sit billede til 75% brunhed, fortæller anonymt, at han er glad for, hvis han bliver anmeldt, for han har ikke til sinde at støde nogen piger med sine prutter: ”Men jeg har bare meget luft i maven.”, fortæller han og uddyber: ”Nu venter vi så bare på, at der kommer en svensk strafferamme, for jeg indrømmer, at mine prutter er et sexistisk overgreb på kvinden.”