Novellen er fra novellesamlingen “Når voksne leger”, der er skrevet af Anne Rosengård – Den kan lånes gratis på eReolen

Der er så mange mennesker, der løber forvirret rundt. Hun er selv forvirret og urolig, måske endda lidt bange. Den hektiske stemning kryber ind på hende, og hun griber efter hans hånd, men fanger den ikke. Hvor er han henne? Panik. Nå, der er han kun et par meter fra hende i færd med at studere en reklame for et helt andet rejsemål. Hun står stille og afventer, hvad han vil. Hun er slet ikke på hjemmebane og er vist lige nu mest af alt en lille utryg mus. Men så vender han sig smilende sig om, griber hendes hånd, kysser hende og trækker hende langsomt med ud til en af de lange gange. De går i et roligt tempo.

Hun tænker på den lange tur. Hun har nøje indprentet sig afgangs- og ankomsttid og regnet frem og tilbage på tider: Dansk tid – destinationens tid. Hun tror nogenlunde at vide, hvad tiden er nu, og hvad den vil være, når hun ankommer. Men det er lige meget. Hun lader sig bare trække med af hans stærke hånd. Første eventyr sammen, langt borte fra sne, is og kulde. Hun prøver at forestille sig, hvordan det vil være at ramme varmen frem for at føle den kulde, der for lidt siden borede sig gennem hende. Men nej, det kan hun ikke.

Hun retter på den korte nederdel og husker de undersøgende hænder, der krøb op langs med benene og det forundrede udtryk i sikkerhedsmandens øjne, da han ikke mærkede en trussekant. Og et anerkendende blik på hende bryster. Han har bestemt, at hun ikke skal have trusser på og være så nedringet som muligt. Sådan nyder han at se hende, og det efterkommer hun, fordi hun elsker hans blik på hende. Måske elsker hun også ham, funderer hun.

Varmen fra hans krop føles endnu mere nødvendig, da de står ved afgangsområdet. Hun sætter sig på en bænk og er urolig igen. Ser sig omkring mens han holder om hende, indtil en stemme beder dem om at gå ombord. Nej, det er ikke nu, hun skal ryste over hele kroppen. Langsomt nærmer hun sig udgangen til flyet og de smilende kvinder med de tandpastahvide smil. 10 meter før de når point of no return, holder han hende stramt ind til sig og siger, at hun er den skønneste kvinde på jorden, og at han glæder sig så meget til at vise hende den verden, han kender. Hun smiler forsigtigt og gengælder han smil. Hun ser noget i hans ansigt, hun ikke har set før. Hvad er det, han vil vise hende?

Trods hans opmuntringer er hendes skridt tøvende ud til flyet. Han går forrest, mens hun mærker bly i sine ben, jo nærmere de kommer maskinen. Beslutsomt trækker han hende med sig, og pludselig sidder hun der lige ved gangen midt i flyet, heldigvis langt fra udsyn fra vinduet. Det dækker han. Han har ligeledes ordnet håndbagagen, og hun kryber ind til ham. Han nulrer hendes hår, hvisker små søde ord til hende. Ord der mere og mere antager en karakter af erotik, før han bliver afbrudt af take off.

De spænder sikkerhedsbælterne, hun putter sig ind til ham og lukker alt ude for snart at mærke den mærkelig form for vægtløshed, der kommer, når flyet letter. Hun knuger sine hænder, mens tankerne summer rundt. Han tvinger sit blik ind i hendes og siger, de er langt oppe nu. Han kysser, kærtegner og langsomt falder hun til ro. Men anspændtheden fortager sig stadig ikke helt, da plastiskbakker udleveres af de smukke kvinder og mænd i uniformer. Hun vil bare lukke verden ude, til hun er tilbage på jorden igen.

Men nu pakker han hendes mad sammen og hvisker til hende, at hun skal gå på toilettet.
”Nu,” siger han blidt og bestemt.
Hun ser lidt forvirret omkring sig og protesterer. Hvad er det, han vil? Han nøder hende til at rejse sig. Hun ser både til højre og venstre.
”Til venstre”, lyder hans stemme.

Nå ja, hun skal da også tisse. Fortumlet bevæger hun sig bagud i maskinen usikker på sin egen balance og ser mennesker, der sover og snorker eller hører musik, mens andre taler ubekymret sammen. Alt virker helt normalt.

Hun må vente, til det er hendes tur og tager mod den smalle åbne dør. Lige før hun har halet den helt ind, mærket hun et ryk, og med en hurtig bevægelse står han bag hende. Hun prøver at vende sig mod ham, men han presser hende op af den lille håndvask. Og det går hurtigt. Hun hører et klik og mærker hans hænder mod baller og lår. Hurtigt trænger han op i hendes skød, hun ser sig selv blive presset op mod det lille spejl og håndvasken igen og igen. Hans hænder holder hårdt om brysterne, og hun skriger tavst liderligheden ud.

Snart sidder de ved siden af hinanden igen. Han siger stille, at nu er hun medlem af klubben. Hun smiler og lukker sine øjne.