Ifølge en ny undersøgelse, så leder amerikanske kvinder efter mere end bare en fornøjelig samtale om bøger, når de melder sig ind i en læsegruppe. Selvom fornøjelsen ved en ​​god samtale med andre deltagere om de nyeste bøger, så handler medlemskabet af en læsegruppe også om at finde en potentiel partner.

“Amerikanske kvinder bruger deres deltagelse i bogklubberne, og deres status som læsere, til at øge deres popularitet indenfor datingområdet,” fortæller Christy Craig, der er ph.d.-studerende ved University of Kansas. Hun vil præsentere resultaterne af sin undersøgelse ved Sociological Association i løbet af denne weekend.

Når kvinder har oprettet en datingprofil, og de samtidig har været med i en bogklub, så påpeger praktisk talt alle disse kvinder i datingprofilen, at de er med i en læsegruppe.

De adspurgte kvinder erkendte også vigtigheden af ​​at bruge litteraturen til at finde mænd, der ligeledes beskæftigede sig med litteratur, således datingrejsen kunne starte med en fælles interesse for bøger. Kvindelige læsere søger derfor ofte andre læsere.

Craig har i løbet af sin undersøgelse besøgt 36 læsegrupper og interviewet 53 kvinder i Dublin, Irland og i Colorado. Alle bogklubberne havde udelukkende kvindelige læsere, og alle der søgte dates ledte efter mandlige partnere. Kvinderne var i alderen mellem 24 og 80.

Både de irske og amerikanske kvinder brugte læsegrupperne til at udfylde en bestemt niche i deres sociale liv – men nichen var ikke den samme for begge lande. De irske kvinder fortalte, at deres partnere ikke var læsere, og at de brugte læsegrupperne til at møde andre læsere. De fortalte hende også at deltagelse i læsegruppen også gave dem en bestemt kulturstatus, som de stræbte efter at have. Det samme gjaldt for de amerikanske kvinder, der også eftersøgte social status i forbindelse med læsegrupperne.

“Alligevel søgte de amerikanske kvinder efter mere end bare social status. De kvinder, der eftersøgte en partner, brugte læsegrupperne til at blive set af potentielle nye partnere. De følte, at det at være medlem af en læsegruppe ville øge deres popularitet blandt den type mand, som de ønskede at date,” fortæller Craig. “De amerikanske kvinder følte, at det ville gavne dem romantisk, hvis de blev opfattet som læsere.”

Disse kvinder skelnede også hårdt imellem læsning af forskellige typer af litteratur. De anså ikke magasiner og blade som “rigtig” litteratur, og brugte derfor læsegrupperne til at læse traditionel litteratur, så de kunne vise overfor omverdenen, at de havde styr på deres klassikere.

På trods af mikset mellem dating og læsegrupper, så har medlemmerne ikke læst erotisk fiktion. “50 Shades of Grey blev nævnt i alle interviews,” fortæller Craig. “Men kvinderne sørgede for at fortælle mig, at de ikke har læst bogen eller andre former for chick lit i læsegrupper. Medlemmerne understregede, at en læsegruppe er for seriøse titler.”

Fra Harders.dk vil vi derfor anbefale vores mandlige læsere, at de tager et eksemplar af “Den forkerte forfatter” af Carl Tesbaum ned fra boghandlens hylde, læser den og starter med at recitere Karen Blixen, når du møder en kvinde, der fortæller dig, at hun er i en læsegruppe. Alternativt kan du jo bare melde dig ind i en med det samme, og se om undersøgelsen fra USA også passer til danske kvinder.